Let's grow people | Tudi Langkjær Larsen
124
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-124,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive,elementor-default

Tudi Langkjær Larsen

Tudi er partner i LetsGrowPeople

Uddannelse og erfaring

Tudi er uddannet cand.mag. i psykologi og internationale udviklingsstudier, og har siden uddannet sig videre indenfor positiv psykologi fra CBS, systemisk facilitering og coaching fra Attractor sammen med efteruddannelse i mægling og konflikthåndtering.

Den røde tråd gennem Tudis arbejdsliv har været udvikling af mennesker og organisationer. Tudi er specialist i arbejdet med nedbringelse af sygefravær og fremme af nærvær og arbejdsglæde. Hun har arbejdet for organisationer som Ulandsorganisationen Ibis, DSB, Københavns Kommune og Ledernes Kompetencecenter.

Siden 2013 har Tudi haft sin egen virksomhed sideløbende med undervisnings- og konsulentopgaver for Ledernes Kompetencecenter i København.

Hvordan vil du beskrive dig selv?

Jeg er stærk på idéudvikling og den nære relation! Jeg er optaget af god og inspirerende ledelse, særligt i forhold til håndtering af forskellighed, passioner og konflikter på arbejdspladsen. Det er for mig en arbejdspassion, når jeg er med til at give andre indsigt i det psykologiske, der ligger i at forstå sig selv og forstå andre, forstå, at vi har brug for forskellighed og konflikter, fordi de skaber udvikling og innovation.

Jeg har arbejdet en del med større projekter og forebyggelse, fx i forbindelse med nedbringelse af sygefravær, men jeg bliver mere og mere optaget af at bidrage der, hvor det virkelig brænder, som fx i konfliktmæglingsopgaver. Det er også utroligt meningsgivende at være professional sparringpartner i en-til-en coaching med lederen. Man kan nå rigtig langt på få møder, hvis man kan få folk til at se muligheder og give dem modet til at gå efter dem.

Jeg søger altid at være på forkant med udviklingen af moderne organisationer. Evnen til at begå sig på tværs af kulturer og forståelse for virtuel ledelse bliver afgørende for fremtidens ledere og organisationer, mener jeg. Derfor er det indtænkt i måden vi løser opgaver på.

Anders fortæller om Tudi:

Tudi har en fantastisk likeable udstråling. Hun er opsøgende, kommunikerende, og hun giver noget tilbage til den anden i samtalen. Hun er inspirerende og virkelig skarp til at tænke nyt og langsigtet. Det energiske ved hende hænger sammen med hendes visionære kreativitet.

Tudi er nærværende og lyttende, og det er tydeligt, at folk får lyst til at tale med – og fortælle hende ting. Men man skal ikke tage fejl, hverken af hendes sødme eller hendes sikre tøjstil – Tudi har en kækhed og frækhed som virkelig kan sætte fut i folk.